Kategori: Uncategorized

Udbrændthed er mere end almindelig træthed. Når belastningen har været høj gennem længere tid, og kroppen ikke får tilstrækkelig mulighed for restitution, kan det påvirke både energiniveau, søvn, koncentration og evnen til at håndtere hverdagens krav.

For mange handler vejen tilbage om at finde en bedre balance mellem aktivitet og hvile. Rolige bevægelser, åndedræt, meditation og afspænding kan være nogle af de redskaber, der kan bruges undervejs.

Hvad er udbrændthed?

Vi mennesker er i stand til at håndtere perioder med stress. Udfordringen opstår, når belastningen står på gennem længere tid, uden at der er tilstrækkelig mulighed for restitution.

Tegn på udbrændthed og langvarig stress kan variere fra person til person. Søvnen kan blive dårligere, koncentrationen kan svigte, og ting, der tidligere var lette at håndtere, kan pludselig kræve betydeligt mere energi.

Nogle oplever også at blive mere følsomme over for lyd, lys eller mange indtryk. Andre kan opleve uro, hjertebanken, svimmelhed, smerter eller fordøjelsesproblemer.

Udbrændthed kan derfor påvirke både vores mentale overskud og den måde, kroppen reagerer på i hverdagen.

Stress, nervesystemet og restitution

Det autonome nervesystem er med til at regulere en lang række processer i kroppen og spiller en vigtig rolle i skiftet mellem aktivitet og hvile.

Ved langvarig stress kan kroppens stressregulering blive påvirket. For nogle kan det opleves, som om kroppen reagerer kraftigere på belastninger end tidligere, eller at det tager længere tid at finde tilbage til ro.

Restitution handler derfor ikke nødvendigvis om at hvile så meget som muligt. Det kan også handle om gradvist at finde et aktivitetsniveau, der passer til kroppens aktuelle kapacitet, og skabe en mere bæredygtig balance mellem aktivitet og hvile.

Mere er ikke nødvendigvis bedre. Den rette mængde kan være vigtigere.

MediYoga ved stress og udmattelse

MediYoga kombinerer rolige bevægelser med åndedræt, meditation og afspænding. Øvelserne kan udføres siddende eller liggende og tilpasses den enkeltes forudsætninger og dagsform.

Ved udmattelse er målet ikke at præstere eller gennemføre så meget som muligt.

For nogle kan det være nok at begynde med nogle få minutters roligt åndedræt eller enkelte enkle bevægelser. Opmærksomheden rettes mod kroppen og mod, hvordan øvelserne føles, så praksissen kan tilpasses den energi og kapacitet, man har den pågældende dag.

På den måde kan MediYoga være en rolig praksis, hvor der er plads til åndedræt, bevægelse og afspænding uden krav om høj intensitet.

Hvad siger forskningen om MediYoga og stress?

MediYoga er blandt andet blevet undersøgt hos personer med stressrelaterede symptomer i den svenske primærsektor.

I et randomiseret kontrolleret studie, publiceret i PLOS ONE i 2024, blev MediYoga sammenlignet med almindelig fysioterapeutisk behandling hos personer med stressrelaterede symptomer, som deltog i rehabilitering i den svenske primærsektor.

Studiet viste blandt andet bedre resultater for angst og selvvurderet helbred i MediYoga-gruppen sammenlignet med gruppen, der modtog almindelig fysioterapeutisk behandling.

Resultaterne er interessante, men betyder ikke, at MediYoga kan behandle alle former for udmattelse eller udbrændthed. Langvarig udmattelse kan have mange forskellige årsager, og behovene vil variere fra person til person.

MediYoga kan derimod være et af flere redskaber for mennesker, der ønsker at arbejde med åndedræt, rolige bevægelser, opmærksomhed og afspænding.

Begynd der, hvor du er

Når energien er lav, behøver en yogapraksis ikke at være lang.

Begynd med det, du har overskud til i dag. Nogle dage kan det være mere, andre dage betydeligt mindre. Det vigtigste er at tilpasse praksissen til dine egne forudsætninger og din dagsform.

For mange kan en kort og regelmæssig praksis være mere overskuelig end lange sessioner med høje krav.

MediYoga skal ikke blive endnu en ting, du skal præstere.

MediYoga, når energien er lav

På MediYogaPlay finder du Orker-serien, som består af tre korte programmer til forskellige energiniveauer.

Vælg det program, der passer til, hvor meget du har overskud til den pågældende dag. På den måde kan praksissen tilpasses din dagsform i stedet for at du skal tilpasse dig programmet.

Prøv MediYogaPlay gratis i 14 dage, og udforsk Orker-serien i dit eget tempo.

Reference

Bellfjord M, Grimby-Ekman A, Larsson MEH. MediYoga compared to physiotherapy treatment as usual for patients with stress-related symptoms in primary care rehabilitation: A randomized controlled trial. PLOS ONE. 2024;19(6).

Vagusnerven spiller en vigtig rolle i kroppens evne til at regulere blandt andet hjerterytme, vejrtrækning og fordøjelse. Den er samtidig en central del af det parasympatiske nervesystem – den del af nervesystemet, der blandt andet forbindes med hvile og restitution.

I de senere år er interessen for vagusnerven vokset, især i forbindelse med stress, åndedræt, meditation og yoga. Men hvad er vagusnerven egentlig, og hvordan hænger den sammen med kroppens nervesystem?

Hvad gør vagusnerven?

Vagusnerven er kroppens længste kranienerve. Den udspringer fra hjernestammen og løber gennem halsen med forbindelser til blandt andet hjertet, lungerne og fordøjelsessystemet.

Den er en vigtig del af det autonome nervesystem, som regulerer en lang række funktioner i kroppen, uden at vi behøver at tænke over dem.

Vagusnerven er blandt andet involveret i reguleringen af:

• hjerterytme
• vejrtrækning
• fordøjelse
• kroppens parasympatiske aktivitet

Det betyder, at vagusnerven indgår i kroppens komplekse regulering af balancen mellem aktivitet, hvile og restitution.

Hvad sker der med nervesystemet ved stress?

Når vi oplever stress, øger kroppen sin beredskabstilstand. Det sympatiske nervesystem bliver mere aktivt, og kroppen gør sig klar til at reagere på det, den opfatter som en belastning eller udfordring.

Det er en naturlig og vigtig reaktion.

Hvis belastningen fortsætter over længere tid, kan det dog blive sværere at finde tilbage til ro og restitution. Det kan blandt andet opleves som uro, søvnproblemer, muskelspændinger eller vanskeligheder med at koble fra.

Vagusnerven er en del af det system, der hjælper kroppen med at regulere denne overgang mellem aktivitet og hvile. Samtidig er det vigtigt at se nervesystemet som en helhed – stress og stressrelaterede symptomer kan ikke forklares ud fra vagusnerven alene.

Kan man stimulere vagusnerven?

Der tales ofte om at “træne” vagusnerven. Mere præcist handler det om aktiviteter, der kan påvirke det autonome nervesystem og den parasympatiske regulering.

Roligt åndedræt er et eksempel. Når vejrtrækningen bliver langsommere og mere regelmæssig, påvirkes samspillet mellem åndedræt, hjerterytme og det autonome nervesystem.

Meditation, afspænding og rolige former for yoga kan på forskellige måder skabe perioder med mindre aktivitet og mere opmærksomhed på kroppen og åndedrættet.

Det handler derfor ikke om én bestemt teknik, der “aktiverer” vagusnerven, men om at skabe gode betingelser for kroppens naturlige regulering mellem aktivitet og hvile.

Vagusnerven, åndedrættet og MediYoga

Åndedrættet har en central plads i MediYoga.

Rolige bevægelser kombineres med bevidst åndedræt, meditation og afspænding. Det giver mulighed for at sænke tempoet og rette opmærksomheden mod kroppen og det, der sker her og nu.

Særligt det langsomme åndedræt er interessant i relation til det autonome nervesystem. Forskning i langsom vejrtrækning har blandt andet undersøgt ændringer i pulsvariation – også kaldet HRV (heart rate variability) som bruges som et mål i forskning i kroppens autonome regulering.

MediYoga behøver dog ikke handle om at måle eller kontrollere kroppens reaktioner. For den enkelte kan praksissen ganske enkelt være en mulighed for at skabe plads til rolig bevægelse, åndedræt og restitution i hverdagen.

MediYoga med fokus på åndedræt og nervesystem

På MediYogaPlay finder du guidede programmer og øvelser med fokus på åndedræt, rolige bevægelser, meditation og afspænding.

Du kan blandt andet udforske:

• Vagusnerven
• Lange, dybe åndedrag

Begynd i dit eget tempo, og vælg en praksis, der passer til din dagsform.

Prøv MediYogaPlay gratis i 14 dage.

Overgangsalderen er en naturlig fase i livet, men hvordan den opleves, varierer meget fra person til person. Nogle oplever kun få eller milde gener, mens andre har symptomer, der påvirker både søvn, energiniveau og livskvalitet.

Hedeture og nattesved er blandt de mest kendte symptomer. Søvnproblemer, humørsvingninger samt ændringer i menstruationen og kroppens sammensætning er også almindelige.

Samtidig indtræffer overgangsalderen midt i livet – en periode, der for mange allerede kan være præget af høje krav og et stort ansvar. Stress kan derfor blive en vigtig del af det samlede billede.

Men hvad sker der egentlig i kroppen, og hvad kan du selv gøre for at skabe mere ro og plads til restitution?

Hvad sker der i kroppen i overgangsalderen?

Overgangsalderen hænger sammen med ændringer i produktionen af kønshormonerne østrogen og progesteron. I årene op til den sidste menstruation kan hormonniveauerne svinge betydeligt, og det kan påvirke kroppen på forskellige måder.

Stress reguleres gennem andre systemer i kroppen, blandt andet ved hjælp af hormoner som kortisol og adrenalin. Stress og overgangsalder er derfor ikke det samme, men de kan påvirke hinanden.

Dårlig søvn kan for eksempel gøre os mere sårbare over for stress. Samtidig kan stress gøre det sværere at falde i søvn eller få en sammenhængende nattesøvn. Uro og et højt stressniveau kan også gøre nogle gener i forbindelse med overgangsalderen sværere at håndtere.

Det kan derfor være en god idé at se på både symptomerne i forbindelse med overgangsalderen og den samlede belastning i hverdagen.

Hvad kan bidrage til mindre stress i overgangsalderen?

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Søvn, fysisk aktivitet, restitution og gode hverdagsvaner kan dog have betydning for, hvordan du har det gennem overgangsalderen.

Prioritér regelmæssig bevægelse

Fysisk aktivitet er vigtig gennem hele livet og kan have en positiv betydning for blandt andet søvn, humør, muskelstyrke og den generelle sundhed.

Aktiviteten behøver ikke altid at være intensiv. En rolig gåtur kan give både bevægelse, dagslys og en pause fra hverdagens krav.

Find et aktivitetsniveau, der passer til dig, og som du kan holde fast i over tid.

Brug åndedrættet som et redskab til ro og afspænding

Når vi er stressede, kan åndedrættet blive hurtigere og mere overfladisk. Et roligt og bevidst åndedræt kan være en enkel måde at rette opmærksomheden mod kroppen og skabe en pause.

Sæt eller læg dig behageligt, og lad gradvist åndedrættet finde et roligere tempo. Nogle få minutter kan være nok.

Målet er ikke at kontrollere åndedrættet, men at give dig selv et øjeblik med mindre aktivitet og færre indtryk.

Yoga og meditation kan give plads til restitution

Yoga og meditation kombinerer på forskellige måder bevægelse, åndedræt, opmærksomhed og afspænding.

For nogle kan en regelmæssig praksis være en hjælp til at håndtere stress og skabe mere ro i hverdagen. Rolig yoga kan også være en form for bevægelse på dage, hvor kroppen har brug for et lavere tempo.

MediYoga kombinerer rolige bevægelser med åndedræt, meditation og afspænding og kan tilpasses efter dagsform og behov.

Læg mærke til, hvordan koffein og alkohol påvirker dig

Koffein og alkohol kan påvirke både søvnen og oplevelsen af gener i overgangsalderen.

Koffein sent på dagen kan forstyrre søvnen hos nogle, mens andre oplever, at alkohol eller varme drikke kan udløse eller forstærke hedeture.

Der er store individuelle forskelle. I stedet for at følge faste regler kan det derfor være nyttigt at lægge mærke til, hvordan din egen krop reagerer, og justere dine vaner derefter.

Giv plads til restitution og dine egne grænser

Stresshåndtering handler ikke kun om bestemte teknikker. Den samlede belastning i hverdagen har også betydning.

I en periode, hvor søvn og energiniveau allerede kan være påvirket, kan det være særligt vigtigt at prioritere, sætte grænser og give plads til restitution.

Det kan betyde, at du skruer ned for nogle af hverdagens krav, lægger korte pauser ind eller accepterer, at energien og kapaciteten ikke nødvendigvis er den samme hver dag.

MediYoga i overgangsalderen

MediYoga kombinerer rolige bevægelser, åndedræt, meditation og afspænding. Praksissen kan tilpasses efter dagsform og være en del af de rutiner, du bruger til at skabe mere ro og restitution i hverdagen.

På MediYogaPlay finder du blandt andet programmer med fokus på kvinders velvære i forskellige hormonelle faser.

Programmet Kvindens hormonsystem kombinerer MediYoga-øvelser med åndedræt og afspænding og har fokus på at skabe ro og balance gennem forskellige faser i livet.

Prøv MediYogaPlay gratis i 14 dage, og find en praksis, der passer til dig og din hverdag.

MediYogaPlay findes både i App Store og Google Play.

Meditation forbindes ofte med ro, koncentration og mindre stress. I de senere år har forskere også undersøgt, hvordan regelmæssig meditation kan hænge sammen med hjernens funktion, hukommelse, søvn og psykisk velbefindende.

En meditationsform, der har fået særlig opmærksomhed inden for forskningen, er Kirtan Kriya. I flere studier har forskere undersøgt, hvad der sker, når meditationen praktiseres regelmæssigt, blandt andet hos ældre voksne og personer, der oplever stress eller ændringer i hukommelsen.

Resultaterne peger på flere interessante sammenhænge, men forskningsgrundlaget er stadig begrænset.

Hvad er Kirtan Kriya?

Kirtan Kriya er en meditation, der kombinerer mantra, koncentration og bestemte fingerbevægelser, såkaldte mudraer.

Meditationen følger en fast struktur og kræver aktiv opmærksomhed under øvelsen. I flere forskningsstudier har deltagerne praktiseret Kirtan Kriya i omkring 12 minutter dagligt over en periode på flere uger.

Forskerne har blandt andet undersøgt ændringer i stressniveau, humør, søvn, hukommelse og forskellige mål for kognitiv funktion.

Kirtan Kriya, stress og psykisk velbefindende

Stress er et af de områder, hvor meditation generelt er blevet undersøgt mest. Også forskningen i Kirtan Kriya har vist interessante resultater.

I mindre studier har deltagere rapporteret et lavere stressniveau og forbedringer i visse mål for humør og psykisk velbefindende efter regelmæssig praksis.

Resultaterne skal dog ses i lyset af, hvordan studierne er gennemført. Flere har haft relativt få deltagere, og i nogle studier er Kirtan Kriya blevet sammenlignet med andre rolige aktiviteter, såsom at lytte til musik. Her har kontrolgrupperne i nogle tilfælde også oplevet forbedringer.

Forskningen peger dermed på en mulig positiv sammenhæng mellem regelmæssig meditation og mindre stress, men der er behov for større studier for at forstå effekten bedre.

Meditation, hukommelse og kognitiv funktion

Et andet forskningsområde er sammenhængen mellem meditation og hjernens kognitive funktioner.

Kirtan Kriya er blandt andet blevet undersøgt hos ældre voksne og personer, der selv oplever ændringer i hukommelsen. Enkelte studier har rapporteret forbedringer i hukommelse, opmærksomhed og andre mål for kognitiv funktion efter regelmæssig praksis.

Det har gjort meditationsformen interessant inden for forskningen i meditation og kognitiv sundhed.

Resultaterne betyder dog ikke, at Kirtan Kriya kan forebygge eller behandle demens eller andre neurologiske sygdomme. Der er behov for mere forskning for at forstå, hvilken betydning regelmæssig meditation eventuelt kan have for den kognitive funktion over tid.

Kirtan Kriya, søvn og humør

Søvn, stress og humør hænger tæt sammen. Perioder med for lidt eller dårlig søvn kan blandt andet påvirke koncentration, energiniveau og følelsesmæssig balance.

I enkelte studier af Kirtan Kriya har forskere set positive ændringer i søvn, humør og oplevet livskvalitet hos deltagerne.

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastslå, hvor stor en del af resultaterne der specifikt kan tilskrives Kirtan Kriya. Det kan også have betydning, at deltagerne regelmæssigt sætter tid af til koncentration, gentagelse og en rolig aktivitet.

Resultaterne bidrager dog til et voksende forskningsområde om meditation, stress og mental sundhed.

Meditation og cellulær aldring

Forskere har også undersøgt mulige sammenhænge mellem meditation og biologiske processer, der er forbundet med aldring.

Et område, der har fået opmærksomhed, er telomerer. Det er beskyttende strukturer yderst på kromosomerne, som er med til at beskytte arvematerialet, når cellerne deler sig. Telomerlængde anvendes i forskningen som én af flere biologiske markører, der forbindes med aldring.

I mindre studier af Kirtan Kriya har forskere undersøgt både telomerlængde og aktiviteten af enzymet telomerase. Enkelte resultater har vist ændringer, som gør området interessant for videre forskning.

Sammenhængen mellem stress, livsstil, aldring og telomerer er imidlertid kompleks. Forskningen giver derfor ikke grundlag for at konkludere, at meditation kan bremse aldringsprocessen eller forlænge livet.

Hvad ved vi om meditation og hjernen?

Forskningen i Kirtan Kriya peger på interessante mulige sammenhænge mellem regelmæssig meditation og blandt andet stress, humør, hukommelse og visse kognitive funktioner.

Samtidig er det vigtigt at se resultaterne i den rette sammenhæng. Mange af studierne er små, deltagergrupperne varierer, og forskerne anvender forskellige metoder til at måle resultaterne.

Der er derfor fortsat behov for større og længerevarende studier.

Samtidig giver den eksisterende forskning et interessant indblik i, hvordan en relativt kort og regelmæssig meditationspraksis kan undersøges i relation til både mental sundhed og kognitiv funktion.

Kirtan Kriya i MediYoga

Meditation er en central del af MediYoga og kombineres blandt andet med åndedræt, rolige bevægelser og afspænding. Kirtan Kriya er en af de meditationer, der kan indgå i en regelmæssig MediYoga-praksis.

Hvis du er ny til meditation, kan det være en god idé at begynde med korte meditationer og gradvist gøre dem til en regelmæssig del af hverdagen. Målet er ikke at præstere, men at rette opmærksomheden mod øvelsen og blive fortrolig med meditationen.

På MediYogaPlay finder du Kirtan Kriya som guidet meditation. Den indgår også i programmet Orker lidt mere, hvor meditationen kombineres med andre MediYoga-øvelser.

Prøv Kirtan Kriya-meditationen

Udforsk Orker lidt mere

Kilder

Journal of Clinical Psychology:
Kirtan Kriya Meditation as a Mental Exercise to Reduce Stress and Anxiety: A Randomized Controlled Trial.

Journal of Alzheimer’s Disease:
Effects of Kirtan Kriya Meditation on Cognitive Function in Older Adults.

Journal of Alternative and Complementary Medicine:
The Effects of Kirtan Kriya on Mood and Anxiety in Patients with Chronic Stress.

Da Hanne Smukkestad begyndte på uddannelsen til MediYoga-terapeut, havde hun allerede i længere tid været nysgerrig på sammenhængen mellem krop, opmærksomhed og trivsel. Som socialpædagog og kostvejleder havde hun både faglig erfaring og et ønske om at fordybe sig yderligere.

Gennem uddannelsen oplevede hun, hvordan den viden, hun allerede havde, fik en ny dimension, når teori blev kombineret med egen praksis og erfaring.

– Sikke en rejse, det har været! Jeg har faktisk ikke lyst til, at det skal slutte. Jeg har længe været nysgerrig på chakrasystemet og læst meget om det, men gennem uddannelsen har jeg fået en dybere forståelse gennem mine egne erfaringer.

For Hanne har uddannelsen derfor handlet om mere end at tilegne sig ny viden. Den har også givet hende mulighed for selv at udforske MediYoga og opleve, hvordan de forskellige dele af praksissen hænger sammen.

Fra teori til egen praksis

En central del af uddannelsen til MediYoga-terapeut er at omsætte det, man lærer, til praksis.

Gennem uddannelsen har Hanne arbejdet med MediYoga både i sin egen praksis og i mødet med andre. Det har givet hende mulighed for at kombinere den teoretiske viden med konkrete erfaringer.

Netop denne kombination har været en vigtig del af hendes faglige og personlige udvikling gennem uddannelsen.

Praktisk erfaring som MediYoga-terapeut

1:1-terapitimerne har været en vigtig del af Hannes uddannelse. Her har hun fået mulighed for at bruge det, hun har lært, i praksis og samtidig blive mere fortrolig med rollen som MediYoga-terapeut.

– De 1:1-terapitimer, jeg har gennemført, har gjort mig mere tryg i rollen som MediYoga-terapeut. Det har været meget lærerigt og givet mig lyst til at arbejde med dette, når uddannelsen er afsluttet.

Den praktiske erfaring har samtidig givet Hanne et tydeligere billede af, hvordan hun ønsker at bruge sin uddannelse fremover.

Et nyt redskab i arbejdet med mennesker

Med sin baggrund som socialpædagog og kostvejleder har Hanne allerede erfaring med at arbejde med mennesker. Gennem uddannelsen til MediYoga-terapeut har hun fået nye redskaber og perspektiver, som hun kan tage med videre i sit arbejde.

– Jeg elsker MediYoga og vil gerne dele det med andre. Det har været værdifuldt for mig, og jeg ønsker at tage det, jeg har lært, med videre i mødet med andre.

For Hanne har uddannelsen været både en faglig fordybelse og en personlig erfaring. Samtidig har den givet hende nye muligheder for at integrere MediYoga i sit fremtidige arbejde.

Hanne Smukkestad er socialpædagog og kostvejleder og har gennemført uddannelsen til MediYoga-terapeut.

Vil du vide mere om MediYoga?
Læs mere om vores uddannelser og mulighederne for at uddanne dig inden for MediYoga.

Da læge Ingri Bergin Solem begyndte på MediYogas instruktøruddannelse, havde hun ingen tidligere erfaring med MediYoga. Alligevel oplevede hun hurtigt, at kombinationen af rolige bevægelser, åndedræt og meditation var noget, der passede godt til hende.

– Da jeg landede på måtten, føltes det som at komme hjem. Jeg havde ingen erfaring med MediYoga, før jeg tilmeldte mig instruktøruddannelsen, men jeg har ikke fortrudt et eneste sekund.

For Ingri har uddannelsen handlet om mere end at lære en metode, hun kan bruge i mødet med andre. Den har også givet hende en praksis, som hun selv har haft stor glæde af.

Fra det første møde til egen praksis

MediYoga kombinerer rolige fysiske øvelser med åndedræt, meditation og afspænding. Det er netop denne kombination, Ingri fremhæver som en vigtig del af sin egen oplevelse.

– Jeg holder af kombinationen af blide bevægelser, åndedræt og meditation. Jeg oplever, at det giver mig mere ro, og at jeg er mere til stede i kroppen.

Det første møde med MediYoga blev dermed også begyndelsen på en egen praksis. Gennem uddannelsen har Ingri fået mulighed for både at lære metoden og selv opleve de forskellige elementer i MediYoga.

Et trygt fællesskab gennem uddannelsen

For Ingri har det ikke kun været indholdet i uddannelsen, der har haft betydning. Hun fremhæver også fællesskabet og muligheden for at lære sammen med andre.

Hun beskriver miljøet på uddannelsen som trygt og inkluderende – et sted med plads til både læring, refleksion og egne erfaringer.

Fællesskabet er på den måde blevet en vigtig del af hendes vej gennem instruktøruddannelsen.

Nye værktøjer i mødet med mennesker

Som læge har Ingri allerede en sundhedsfaglig baggrund og erfaring med at arbejde med mennesker. Gennem instruktøruddannelsen har hun fået kendskab til en anden tilgang, hvor åndedræt, rolige bevægelser, meditation og afspænding er centrale elementer.

For Ingri har uddannelsen derfor haft flere sider. Den har givet hende en personlig praksis, samtidig med at hun har fået nye værktøjer, hun kan tage med videre i sit arbejde.

Mødet med MediYoga begyndte uden tidligere erfaring. På yogamåtten fandt hun en praksis, som hun selv beskriver med en enkel følelse:

– Det føltes som at komme hjem.

Ingri Bergin Solem er læge og har gennemført MediYogas instruktøruddannelse.

Vil du vide mere om MediYoga?
Læs mere om vores uddannelser og mulighederne for at uddanne dig inden for MediYoga.

For 12 år siden levede Marit et liv, som mange måske kan genkende. Hun arbejdede på fuld tid som fysioterapeut, havde tre børn og en hverdag fyldt med arbejde, fritidsaktiviteter og alt det, der skulle nås. Tempoet var højt, men for Marit føltes det helt normalt.

Så opdagede hun en knude i brystet. Det viste sig at være brystkræft.

Efter operation, kemoterapi, strålebehandling og hormonbehandling blev Marit kræftfri. Men da behandlingen var afsluttet, opdagede hun, at vejen tilbage til hverdagen blev længere, end hun havde forestillet sig.

Da kroppen havde brug for tid til at komme sig

– Jeg var udmattet og vidste ikke, hvor jeg skulle begynde, fortæller Marit.

Under et rehabiliteringsophold på Røros begyndte hun at forstå, at det ville tage tid at komme sig. Hun måtte sænke kravene til sig selv og forholde sig til situationen, som den faktisk var – ikke som hun ønskede, at den skulle være.

Marit beskriver sygdomsperioden som at blive jagtet af en bjørn. Selv efter at behandlingen var afsluttet, oplevede hun, at det var svært at finde tilbage til ro.

– Jeg var vant til bare at fortsætte, løse problemer og holde tempoet oppe. Nu måtte jeg lære at stoppe op og give kroppen plads til hvile. Det havde jeg ingen redskaber til.

Rehabiliteringen blev derfor ikke kun et spørgsmål om fysisk restitution. For Marit handlede det også om at lære at lytte til kroppen og finde en ny balance mellem aktivitet og hvile.

Åndedræt og nærvær blev nye redskaber

Et vigtigt vendepunkt kom, da Marit begyndte at praktisere mindfulness regelmæssigt. Ved at rette opmærksomheden mod åndedrættet og kroppen begyndte hun gradvist at blive mere opmærksom på sine egne signaler og behov.

– Jeg begyndte at øve mig i at være nærværende og sætte grænser. Det handlede om at skabe en hverdag, der var mere bæredygtig for mig.

Åndedrættet fik en central plads. For Marit blev det et konkret redskab, hun kunne vende tilbage til, når hun havde brug for at stoppe op og mærke efter.

Processen handlede ikke om at vende tilbage til præcis det liv, hun havde før sygdommen. I stedet begyndte hun at finde en anden måde at forholde sig til aktivitet, hvile og sine egne grænser på.

Vejen videre til MediYoga

Da Marit gradvist begyndte at arbejde igen på Frisklivssentralen, mødte hun mennesker med blandt andet stress, søvnproblemer, uro og angst.

Nu mødte hun deres udfordringer med andre erfaringer end tidligere.

– Jeg kunne genkende meget af det på en helt anden måde. Jeg havde selv erfaret, hvor vigtigt det kan være at have konkrete redskaber til åndedræt, nærvær og afspænding.

Vejen fra mindfulness til MediYoga blev efterhånden et naturligt næste skridt. De seneste tre år har MediYoga været en fast del af Marits egen praksis.

MediYoga kombinerer rolige bevægelser med åndedræt, meditation og afspænding. For Marit er netop denne kombination vigtig.

– Som fysioterapeut sætter jeg pris på, at kroppen er en aktiv del af praksissen. Samtidig kan jeg arbejde med åndedræt, opmærksomhed og afspænding.

Fra egen erfaring til arbejdet med andre

I dag beskriver Marit MediYoga som et af de redskaber, hun bruger til at skabe mere balance i hverdagen.

– Det minder mig om at stoppe op, lægge mærke til mine grænser og møde mig selv med større accept.

Det betyder ikke, at hverdagen altid er rolig, eller at belastningerne forsvinder. Forskellen er, fortæller Marit, at hun i dag oplever at have flere redskaber til at håndtere dem.

I dag arbejder hun på fuld tid på Frisklivssentralen i Levanger. Fra efteråret har hun søgt om 40 procent orlov for at kunne bruge mere tid på MediYoga, både i grupper og individuelt.

For Marit er det en mulighed for at kombinere sine egne erfaringer med sygdom og rehabilitering med sin faglige baggrund som fysioterapeut og MediYoga-instruktør.

– Jeg ønsker at give videre af det, der har været værdifuldt for mig, og give andre mulighed for at finde redskaber, som kan være nyttige i deres egen hverdag.

Marit er fysioterapeut og MediYoga-instruktør og arbejder på Frisklivssentralen i Levanger.

Søvn har stor betydning for både vores fysiske og mentale velbefindende. Mens vi sover, foregår en række processer, som er vigtige for kroppens restitution og hjernens funktion. En god nattesøvn har derfor betydning for blandt andet energi, koncentration og overskud i hverdagen.

Men hvad sker der, når kroppen ikke finder ro?

Mange kender til at ligge vågne længe, vågne flere gange i løbet af natten eller stå op om morgenen uden at føle sig udhvilede. Søvnproblemer kan have mange forskellige årsager, og stress og uro er blandt de faktorer, der kan påvirke søvnen.

Når kroppen ikke finder ro

Stress og søvn hænger tæt sammen.

Når vi er stressede, kan det være svært at geare ned om aftenen. Tankerne fortsætter, kroppen kan føles anspændt, og det kan tage længere tid at finde den ro, der skal til for at falde i søvn.

Samtidig kan for lidt eller dårlig søvn påvirke både humør, koncentration og vores evne til at håndtere hverdagens belastninger. Søvn og stress kan derfor påvirke hinanden i begge retninger.

Her kan en rolig overgang mellem dagens aktiviteter og nattens hvile være værd at prioritere.

Hvad siger forskningen om yoga, meditation og søvn?

Sammenhængen mellem søvn og metoder som mindfulness, meditation, yoga og åndedrætsøvelser er blevet undersøgt i forskellige forskningsstudier.

Et studie publiceret i JAMA Internal Medicine undersøgte eksempelvis et struktureret mindfulness-program hos voksne med moderate søvnproblemer. Deltagerne i mindfulnessgruppen oplevede forbedringer i søvnkvaliteten sammenlignet med kontrolgruppen.

Også yoga og forskellige former for meditation er blevet undersøgt i forbindelse med søvn. Resultaterne varierer mellem studierne, men forskningen peger på, at rolige praksisser kan være relevante at undersøge nærmere i forbindelse med stress, afslapning og søvn.

MediYoga kombinerer flere af disse elementer gennem rolige bevægelser, bevidst åndedræt, meditation og afspænding.

Skab gode betingelser for søvn

Søvn kan ikke fremtvinges. Til gengæld kan vi skabe rutiner, der gør overgangen fra aktivitet til hvile mere tydelig.

Det kan for eksempel være:

• at have nogenlunde faste sengetider
• at skabe en rolig rutine før sengetid
• at begrænse skærmbrug sent om aftenen
• at være opmærksom på koffein, især senere på dagen
• at give kroppen tid til at geare ned

Det behøver ikke være en omfattende aftenrutine. Små, regelmæssige vaner kan være et godt sted at begynde.

MediYoga som en del af aftenrutinen

I MediYoga arbejder vi med rolige bevægelser, åndedræt, meditation og afspænding. For nogle kan en kort praksis om aftenen være en måde at markere overgangen mellem dagens aktiviteter og tiden for hvile.

Det handler ikke om at præstere eller om at forsøge at tvinge kroppen til at falde i søvn. I stedet kan fokus være på at sænke tempoet, rette opmærksomheden mod åndedrættet og give kroppen mulighed for at finde mere ro.

På MediYogaPlay finder du guidede programmer, der kan bruges som en del af en rolig aftenrutine. Nogle indeholder blide bevægelser, mens andre har fokus på åndedræt, meditation og afspænding.

Du kan blandt andet prøve:

• Orker ingenting
• Nakke og kæber

Prøv MediYogaPlay gratis i 14 dage, og find en aftenpraksis, der passer til dig.