Vagusnerven spiller en vigtig rolle i kroppens evne til at regulere blandt andet hjerterytme, vejrtrækning og fordøjelse. Den er samtidig en central del af det parasympatiske nervesystem – den del af nervesystemet, der blandt andet forbindes med hvile og restitution.
I de senere år er interessen for vagusnerven vokset, især i forbindelse med stress, åndedræt, meditation og yoga. Men hvad er vagusnerven egentlig, og hvordan hænger den sammen med kroppens nervesystem?
Hvad gør vagusnerven?
Vagusnerven er kroppens længste kranienerve. Den udspringer fra hjernestammen og løber gennem halsen med forbindelser til blandt andet hjertet, lungerne og fordøjelsessystemet.
Den er en vigtig del af det autonome nervesystem, som regulerer en lang række funktioner i kroppen, uden at vi behøver at tænke over dem.
Vagusnerven er blandt andet involveret i reguleringen af:
- hjerterytme
- vejrtrækning
- fordøjelse
- kroppens parasympatiske aktivitet
Det betyder, at vagusnerven indgår i kroppens komplekse regulering af balancen mellem aktivitet, hvile og restitution.
Hvad sker der med nervesystemet ved stress?
Når vi oplever stress, øger kroppen sin beredskabstilstand. Det sympatiske nervesystem bliver mere aktivt, og kroppen gør sig klar til at reagere på det, den opfatter som en belastning eller udfordring.
Det er en naturlig og vigtig reaktion.
Hvis belastningen fortsætter over længere tid, kan det dog blive sværere at finde tilbage til ro og restitution. Det kan blandt andet opleves som uro, søvnproblemer, muskelspændinger eller vanskeligheder med at koble fra.
Vagusnerven er en del af det system, der hjælper kroppen med at regulere denne overgang mellem aktivitet og hvile. Samtidig er det vigtigt at se nervesystemet som en helhed – stress og stressrelaterede symptomer kan ikke forklares ud fra vagusnerven alene.
Kan man stimulere vagusnerven?
Der tales ofte om at “træne” vagusnerven. Mere præcist handler det om aktiviteter, der kan påvirke det autonome nervesystem og den parasympatiske regulering.
Roligt åndedræt er et eksempel. Når vejrtrækningen bliver langsommere og mere regelmæssig, påvirkes samspillet mellem åndedræt, hjerterytme og det autonome nervesystem.
Meditation, afspænding og rolige former for yoga kan på forskellige måder skabe perioder med mindre aktivitet og mere opmærksomhed på kroppen og åndedrættet.
Det handler derfor ikke om én bestemt teknik, der “aktiverer” vagusnerven, men om at skabe gode betingelser for kroppens naturlige regulering mellem aktivitet og hvile.
Vagusnerven, åndedrættet og MediYoga
Åndedrættet har en central plads i MediYoga.
Rolige bevægelser kombineres med bevidst åndedræt, meditation og afspænding. Det giver mulighed for at sænke tempoet og rette opmærksomheden mod kroppen og det, der sker her og nu.
Særligt det langsomme åndedræt er interessant i relation til det autonome nervesystem. Forskning i langsom vejrtrækning har blandt andet undersøgt ændringer i pulsvariation – også kaldet HRV (heart rate variability) som bruges som et mål i forskning i kroppens autonome regulering.
MediYoga behøver dog ikke handle om at måle eller kontrollere kroppens reaktioner. For den enkelte kan praksissen ganske enkelt være en mulighed for at skabe plads til rolig bevægelse, åndedræt og restitution i hverdagen.
MediYoga med fokus på åndedræt og nervesystem
På MediYogaPlay finder du guidede programmer og øvelser med fokus på åndedræt, rolige bevægelser, meditation og afspænding.
Du kan blandt andet udforske:
Begynd i dit eget tempo, og vælg en praksis, der passer til din dagsform.