Meditation forbindes ofte med ro, koncentration og mindre stress. I de senere år har forskere også undersøgt, hvordan regelmæssig meditation kan hænge sammen med hjernens funktion, hukommelse, søvn og psykisk velbefindende.
En meditationsform, der har fået særlig opmærksomhed inden for forskningen, er Kirtan Kriya. I flere studier har forskere undersøgt, hvad der sker, når meditationen praktiseres regelmæssigt, blandt andet hos ældre voksne og personer, der oplever stress eller ændringer i hukommelsen.
Resultaterne peger på flere interessante sammenhænge, men forskningsgrundlaget er stadig begrænset.
Hvad er Kirtan Kriya?
Kirtan Kriya er en meditation, der kombinerer mantra, koncentration og bestemte fingerbevægelser, såkaldte mudraer.
Meditationen følger en fast struktur og kræver aktiv opmærksomhed under øvelsen. I flere forskningsstudier har deltagerne praktiseret Kirtan Kriya i omkring 12 minutter dagligt over en periode på flere uger.
Forskerne har blandt andet undersøgt ændringer i stressniveau, humør, søvn, hukommelse og forskellige mål for kognitiv funktion.
Kirtan Kriya, stress og psykisk velbefindende
Stress er et af de områder, hvor meditation generelt er blevet undersøgt mest. Også forskningen i Kirtan Kriya har vist interessante resultater.
I mindre studier har deltagere rapporteret et lavere stressniveau og forbedringer i visse mål for humør og psykisk velbefindende efter regelmæssig praksis.
Resultaterne skal dog ses i lyset af, hvordan studierne er gennemført. Flere har haft relativt få deltagere, og i nogle studier er Kirtan Kriya blevet sammenlignet med andre rolige aktiviteter, såsom at lytte til musik. Her har kontrolgrupperne i nogle tilfælde også oplevet forbedringer.
Forskningen peger dermed på en mulig positiv sammenhæng mellem regelmæssig meditation og mindre stress, men der er behov for større studier for at forstå effekten bedre.
Meditation, hukommelse og kognitiv funktion
Et andet forskningsområde er sammenhængen mellem meditation og hjernens kognitive funktioner.
Kirtan Kriya er blandt andet blevet undersøgt hos ældre voksne og personer, der selv oplever ændringer i hukommelsen. Enkelte studier har rapporteret forbedringer i hukommelse, opmærksomhed og andre mål for kognitiv funktion efter regelmæssig praksis.
Det har gjort meditationsformen interessant inden for forskningen i meditation og kognitiv sundhed.
Resultaterne betyder dog ikke, at Kirtan Kriya kan forebygge eller behandle demens eller andre neurologiske sygdomme. Der er behov for mere forskning for at forstå, hvilken betydning regelmæssig meditation eventuelt kan have for den kognitive funktion over tid.
Kirtan Kriya, søvn og humør
Søvn, stress og humør hænger tæt sammen. Perioder med for lidt eller dårlig søvn kan blandt andet påvirke koncentration, energiniveau og følelsesmæssig balance.
I enkelte studier af Kirtan Kriya har forskere set positive ændringer i søvn, humør og oplevet livskvalitet hos deltagerne.
Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastslå, hvor stor en del af resultaterne der specifikt kan tilskrives Kirtan Kriya. Det kan også have betydning, at deltagerne regelmæssigt sætter tid af til koncentration, gentagelse og en rolig aktivitet.
Resultaterne bidrager dog til et voksende forskningsområde om meditation, stress og mental sundhed.
Meditation og cellulær aldring
Forskere har også undersøgt mulige sammenhænge mellem meditation og biologiske processer, der er forbundet med aldring.
Et område, der har fået opmærksomhed, er telomerer. Det er beskyttende strukturer yderst på kromosomerne, som er med til at beskytte arvematerialet, når cellerne deler sig. Telomerlængde anvendes i forskningen som én af flere biologiske markører, der forbindes med aldring.
I mindre studier af Kirtan Kriya har forskere undersøgt både telomerlængde og aktiviteten af enzymet telomerase. Enkelte resultater har vist ændringer, som gør området interessant for videre forskning.
Sammenhængen mellem stress, livsstil, aldring og telomerer er imidlertid kompleks. Forskningen giver derfor ikke grundlag for at konkludere, at meditation kan bremse aldringsprocessen eller forlænge livet.
Hvad ved vi om meditation og hjernen?
Forskningen i Kirtan Kriya peger på interessante mulige sammenhænge mellem regelmæssig meditation og blandt andet stress, humør, hukommelse og visse kognitive funktioner.
Samtidig er det vigtigt at se resultaterne i den rette sammenhæng. Mange af studierne er små, deltagergrupperne varierer, og forskerne anvender forskellige metoder til at måle resultaterne.
Der er derfor fortsat behov for større og længerevarende studier.
Samtidig giver den eksisterende forskning et interessant indblik i, hvordan en relativt kort og regelmæssig meditationspraksis kan undersøges i relation til både mental sundhed og kognitiv funktion.
Kirtan Kriya i MediYoga
Meditation er en central del af MediYoga og kombineres blandt andet med åndedræt, rolige bevægelser og afspænding. Kirtan Kriya er en af de meditationer, der kan indgå i en regelmæssig MediYoga-praksis.
Hvis du er ny til meditation, kan det være en god idé at begynde med korte meditationer og gradvist gøre dem til en regelmæssig del af hverdagen. Målet er ikke at præstere, men at rette opmærksomheden mod øvelsen og blive fortrolig med meditationen.
På MediYogaPlay finder du Kirtan Kriya som guidet meditation. Den indgår også i programmet Orker lidt mere, hvor meditationen kombineres med andre MediYoga-øvelser.
Prøv Kirtan Kriya-meditationen
Kilder
Journal of Clinical Psychology:
Kirtan Kriya Meditation as a Mental Exercise to Reduce Stress and Anxiety: A Randomized Controlled Trial.
Journal of Alzheimer’s Disease:
Effects of Kirtan Kriya Meditation on Cognitive Function in Older Adults.
Journal of Alternative and Complementary Medicine:
The Effects of Kirtan Kriya on Mood and Anxiety in Patients with Chronic Stress.