For 12 år siden levede Marit et liv, som mange måske kan genkende. Hun arbejdede på fuld tid som fysioterapeut, havde tre børn og en hverdag fyldt med arbejde, fritidsaktiviteter og alt det, der skulle nås. Tempoet var højt, men for Marit føltes det helt normalt.
Så opdagede hun en knude i brystet. Det viste sig at være brystkræft.
Efter operation, kemoterapi, strålebehandling og hormonbehandling blev Marit kræftfri. Men da behandlingen var afsluttet, opdagede hun, at vejen tilbage til hverdagen blev længere, end hun havde forestillet sig.
Da kroppen havde brug for tid til at komme sig
– Jeg var udmattet og vidste ikke, hvor jeg skulle begynde, fortæller Marit.
Under et rehabiliteringsophold på Røros begyndte hun at forstå, at det ville tage tid at komme sig. Hun måtte sænke kravene til sig selv og forholde sig til situationen, som den faktisk var – ikke som hun ønskede, at den skulle være.
Marit beskriver sygdomsperioden som at blive jagtet af en bjørn. Selv efter at behandlingen var afsluttet, oplevede hun, at det var svært at finde tilbage til ro.
– Jeg var vant til bare at fortsætte, løse problemer og holde tempoet oppe. Nu måtte jeg lære at stoppe op og give kroppen plads til hvile. Det havde jeg ingen redskaber til.
Rehabiliteringen blev derfor ikke kun et spørgsmål om fysisk restitution. For Marit handlede det også om at lære at lytte til kroppen og finde en ny balance mellem aktivitet og hvile.
Åndedræt og nærvær blev nye redskaber
Et vigtigt vendepunkt kom, da Marit begyndte at praktisere mindfulness regelmæssigt. Ved at rette opmærksomheden mod åndedrættet og kroppen begyndte hun gradvist at blive mere opmærksom på sine egne signaler og behov.
– Jeg begyndte at øve mig i at være nærværende og sætte grænser. Det handlede om at skabe en hverdag, der var mere bæredygtig for mig.
Åndedrættet fik en central plads. For Marit blev det et konkret redskab, hun kunne vende tilbage til, når hun havde brug for at stoppe op og mærke efter.
Processen handlede ikke om at vende tilbage til præcis det liv, hun havde før sygdommen. I stedet begyndte hun at finde en anden måde at forholde sig til aktivitet, hvile og sine egne grænser på.
Vejen videre til MediYoga
Da Marit gradvist begyndte at arbejde igen på Frisklivssentralen, mødte hun mennesker med blandt andet stress, søvnproblemer, uro og angst.
Nu mødte hun deres udfordringer med andre erfaringer end tidligere.
– Jeg kunne genkende meget af det på en helt anden måde. Jeg havde selv erfaret, hvor vigtigt det kan være at have konkrete redskaber til åndedræt, nærvær og afspænding.
Vejen fra mindfulness til MediYoga blev efterhånden et naturligt næste skridt. De seneste tre år har MediYoga været en fast del af Marits egen praksis.
MediYoga kombinerer rolige bevægelser med åndedræt, meditation og afspænding. For Marit er netop denne kombination vigtig.
– Som fysioterapeut sætter jeg pris på, at kroppen er en aktiv del af praksissen. Samtidig kan jeg arbejde med åndedræt, opmærksomhed og afspænding.
Fra egen erfaring til arbejdet med andre
I dag beskriver Marit MediYoga som et af de redskaber, hun bruger til at skabe mere balance i hverdagen.
– Det minder mig om at stoppe op, lægge mærke til mine grænser og møde mig selv med større accept.
Det betyder ikke, at hverdagen altid er rolig, eller at belastningerne forsvinder. Forskellen er, fortæller Marit, at hun i dag oplever at have flere redskaber til at håndtere dem.
I dag arbejder hun på fuld tid på Frisklivssentralen i Levanger. Fra efteråret har hun søgt om 40 procent orlov for at kunne bruge mere tid på MediYoga, både i grupper og individuelt.
For Marit er det en mulighed for at kombinere sine egne erfaringer med sygdom og rehabilitering med sin faglige baggrund som fysioterapeut og MediYoga-instruktør.
– Jeg ønsker at give videre af det, der har været værdifuldt for mig, og give andre mulighed for at finde redskaber, som kan være nyttige i deres egen hverdag.
Marit er fysioterapeut og MediYoga-instruktør og arbejder på Frisklivssentralen i Levanger.