5 hurtige tips til at blive mere afspændt
Du kan ikke stresse når kroppen og sindet er dybt afspændt. Det autonome nervesystem deles ind i parasympatikus som står for hvile, og sympatikus som står for aktivitet. Afspændingsresponsen tænder for bremsen og øger aktiviteten i det parasympatiske nervesystem, mens det sympatiske nervesystem og gassen derimod bliver aktiveret ved en stresspåvirkning. Bremsen gør bl.a. at musklerne spændes af og hjernens aktivitet falder til ro.
Her er 5 Hurtige tips til at blive mere afspændt:
- SPONTAN ÅNDEDRÆT
Lig eller sid i en god stilling. Luk øjnene og fokuser på dit spontane åndedræt i kroppen. Påvirk ikke åndedrættet på nogen måde, men læg mærke til at kroppen ånder ind og kroppen ånder ud – helt af sig selv. Fortsæt til du mærker at kroppen og sindet er roligt.
2. ENKEL AFSPÆNDING
Find en god stilling, enten liggende eller siddende. Luk øjnene. Begynd med at flytte opmærksomheden fra kropsdel til kropsdel, uden at du bevæger kroppen. Mærk først fødderne, derefter benene, så hofterne og bagen, maven og ryggen, brystet og skulderbladene. Mærk hænderne, armene og skuldrene. Mærk halsen og hovedet. Mærk fodsålerne og toppen af hovedet. Mærk hele kroppen. Hele kroppen.
3. LIGGESTILLING
Den bedste stilling til at praktisere afspænding er at ligge på ryggen på et fast og fladt underlag, helst uden pude. Lad benene være strakte og fødderne lidt fra hinanden, armene ned langs siden og lidt ud fra kroppen. Luk øjnene. Flyt opmærksomheden fra kropsdel til kropsdel og afslut med at mærke hele kroppen. Efterhånden som du får mere erfaring med at ligge i denne stilling vil kroppen automatisk spænde af bare ved at du lægger dig i denne stilling. Denne stilling som hedder Savasana på sanskrit, eller dødstille, regnes for at være en af de vigtigste yogastillinger.
4. FOKUS PÅ HELE KROPPEN
Ved at fokusere på HELE kroppen efter kropsgennemgangen rettes opmærksomheden mere indad. Når du mærker hele kroppen som en helhed skifter aktiviteten i hjernen mere over til højre hjernehalvdel, som er den del af hjernen som oplever i helheder og som også gør at vi kan opleve en tilstand af ren væren. Oplev HELE kroppen i 20-30 sekunder og mærk hvordan oplevelsen udvider sig og udvider sig.
5. HAR DU SVÆRT VED AT SOVE OM AFTENEN?
Afspænding fungerer udmærket som et værktøj til lettere at sove. Lav en enkel afspænding med kropsgennemgang og fokuser på dit spontane åndedræt til du falder i søvn. Vågner du i løbet af natten så gør det samme.
MediYoga Play
Bliv mere afspændt med MediYoga Play, hvor du vil, når du vil. Prøv 30 dage gratis, og betal derefter kun 69 DKR om måneden [mer info]
MediYoga Play (dk.mediyogaplay.com)