Yoga som terapi

breathingYogaøvelserne, som gøres stille og på kontrolleret vis, er udformede til at udvikle fysisk fleksibilitet, skabe mental afslapning og give større indsigt. Åndedrættet spiller en fundamental rolle i yoga. Ifølge yogaens filosofi indeholder åndedrættet en vital kraft, kaldet prana. Åndedrættet er for de fleste mennesker en ubevidst funktion. Men det kan ændres bevidst via forskellige åndedrætsteknikker, som så igen påvirker velværet. Åndedrættet er også en direkte afspejling af forskellige følelsestilstande. Når vi er ophidsede, trækker vi vejret hurtigt og højt oppe i brystkassen, og når vi er rolige, trækker vi det dybere nede og mere roligt.

 

Derfor kan en bevidst ændring af åndedrættet direkte påvirke, hvordan vi føler os tilpas og skabe fysisk, mental og følelsesmæssig harmoni inde i os. Åndedrættet er en unik metode til direkte at påvirke sindets og kroppens ubevidste processer.

 

Udøvelse af yoga påvirker kroppen og dens indre organer på mange forskellige måder. Den skaber fleksible og stærke muskler, påvirker fordøjelsen og hormonbalancen, giver et stærkere og mere robust nervesystem, bringer højre og venstre hjernehalvdel i balance og forbedrer søvnvanerne – for blot at nævne nogle få ting.

 

“Jeg havde ikke sovet en hel nat i 25 år. Efter 3 uger med yoga begyndte jeg at kunne sove om natten, og nu har jeg sovet hver nat i de sidste 5 år.”

 

“Jeg prøvede yoga, efter jeg havde haft migræne hver dag i 40 år. Efter et par måneder med daglige yogaøvelser begyndte migrænen at aftage, og i dag er migræne ikke længere en del af mit liv.”

 

“Jeg har fået det meget lettere efter mange år med stærk pollenallergi, takket være yoga.”

 

“Smerterne i nakke og skuldre er borte efter et par måneder med yoga.”
“Jeg bad om yogaøvelser for mit høje blodtryk. Efter kun 2 uger var mit blodtryk næsten nede på det normale niveau, så jeg slap for at skulle tage medicin.”

 

”I flere år led jeg af alvorlige panikanfald. Jeg kunne ikke intet gøre. Efter et halvt år med yoga mærkede jeg en tydelig forskel, og i dag er jeg en helt anden person. Yoga har fået mig til at indse, at jeg faktisk kan påvirke mit eget liv. Jeg er ikke syg så ofte som før, og jeg har lettere ved at håndtere sociale situationer.”

 

Ovenstående citater er konkrete rapporter fra mennesker, der har deltaget i forskellige svenske forskningsprojekter om MediYoga, eller som har fået medicinsk yogaterapi siden 1998.

 

Set ud fra det yogiske såvel som det kvantemekaniske perspektiv er mennesket et kompliceret energivæsen i flere dimensioner, hvor de problemer, sygdomme og smerter, vi kommer ud for i løbet af livet, grundlæggende handler om stop og blokeringer i den underliggende energistrømning. Når vi regelmæssigt praktiserer yoga og meditation, og derigennem udfører reparationer og justeringer på dette energimæssige grundplan, mindskes og/eller forsvinder de symptomer, vi oplevede som sygdom.

 

Yoga generelt, og især MediYoga, er meget virkningsfulde supplerende metoder inden for terapi og rehabilitering, og en stor gruppe med fysiske, mentale og følelsesmæssige lidelser påvirkes, får færre symptomer og bliver tilmed kureret med støtte fra almindelig praksis. I dag er yoga medregnet som behandlingsmetode ved mange amerikanske, svenske og norske hospitaler på områder som f.eks. rehabilitering af patienter med slagtilfælde, hjerte- og kræftpatienter.

 

Den internationale yogaterapeutorganisation IAYT (www.iayt.org) har flere tusinde medlemmer over hele verden.

Print